april 25, 2018

Optimering af Google Shopping

Optimering af Google Shopping

De fleste annoncører tror fejlagtigt at Google Shopping “bare kan passe sig selv”, men hvis du dykker ned i din Google shopping kampagne, vil du blive overrasket over hvor mange muligheder, du har for at forbedre dine resultater. Jeg vil i dette indlæg komme ind på nogle af de mange muligheder du har.

Underinddél dine produkter i brands og vare-id

Har du et stort produktsortiment, så vil det være en stor fordel at underinddele dine produktgrupper i Brands, og herefter i vare-id. Der er sjældent 2 produkter der er ens, der kan være forskellig konkurrence og din pris og avance på produktet kan være forskellige. Derfor er det vigtigt at optimere for den enkelte gruppe og vare-id. Under dit brand kan der også være stor forskel på hvordan de enkelte vare-id performer.

Sådan underinddeler du

Optimer ud fra ROAS tal

ROAS (Return On Ad Spend) er den bedste måde at evaluere dit afkast af dine investerede annoncekroner. Du kan tilføje kolonnen konv. værdi / pris, så har du tallet for ROAS.

Herunder kan du se et eksempel på en stor forskel på ROAS, for den enkelte produktgruppe.

På hvér produktgruppe kan man igen underinddele og evaluere på vare-id.

Du kan med fordel justere dine bud ud fra ROAS tallene, hvor en god hovedregel oftest er at hvis du har en høj ROAS, kan du øge bud for større eksponeringsandel, og er ROAS mindre god kan du sænke dit bud.

Har du produktgrupper der har fået +100 klik og 0 konverteringer, så kan det være tid at overveje om produktgruppe eller vare-id skal ekskluderes. Det er vigtigt at teste, men samtidig også vigtigt at ekskludere de produkter der ikke fungerer for dig i Shopping, så du kan fokusere dit budget på de produktgrupper som tjener dig penge.

Gennemgå søgetermer

Det mest usete som de fleste annoncører og andre professionelle bureauer glemmer, er at gennemgå søgetermer på Shopping. I søgeterm rapporten kan du se hvilke søgeord dine produkter bliver vist frem på. Her kan man oftest finde søgetermer der blot bruger budget uden at konvertere. Ved at gennemgå søgetermer, kan du udvide din negativ liste, og dermed forbedre dine resultater ved at fokusere dit budget bedre på de søgetermer som er relevante.

En anden fordel ved at gennemgå søgetermer er at du kan høste konverterede søgeord, som du kan udvide din AdWords konto med på tekstannoncer. Har du eksempelvis et søgeterm i Google Shopping som konverterer godt og ofte, og du ikke har dette søgeterm isoleret som søgeord som tekstannonce, kan du med fordel opsætte denne.

Optimering af produktfeed

Du kan stå meget stærkere i auktionen med et optimeret produktfeed. Sørg for at få alle attributter med som Google anbefaler, og også gerne udfyld dem som ikke er nødvendige. Hjælp Google ved at gøre det relevant, ved at, b.la., optimere dine produkt titler, beskrivelser, og ved at underinddele dit produkt i en kategori og variationer som fx. størrelse og farver.

Optimer Google Produkt Kategori

Ved Google produkt kategori, prøv at vælg så specifik en kategori som muligt.

Eksempel på at gøre det specifikt:

Tøj og tilbehør
Tøj og tilbehør > Tøj
Tøj og tilbehør > Tøj > Sportstøj
Tøj og tilbehør > Tøj > Sportstøj > Løbetights

Optimer dine titler og beskrivelser

Det vigtigste i Google Shopping er din titel, som oftest vil de fleste produktfeeds udtrække produktnavnet på dit produkt, og indsætte det automatisk i dit produktfeed. Det kan have den ulempe, at man i sin webshop muligvis ikke har en særlig beskrivende titel der indeholder søgeord, og man kan ikke kontrollere det nøjagtigt medmindre man ændrer sit produkts titel i sin webshop. Det er ikke altid fordelagtigt, da du kan have en titel i dit produktfeed som du ikke ønsker synlig for dine kunder på produktsiden.

Det har jeg heldigvis en løsning på. Et tip til at manipulere med denne data, er at bruge avecdo.com – et dansk tool der hjælper e-commerces med at forbinde med Google Shopping.

Som man kan se herunder, vil man nemt kunne klikke og ændre sin titel og description i produktfeedet.

Det er en stor fordel at indsætte søgeord der beskriver produktet, eksempelvis ved mærke, kategori, variationer eller andre ord som kan beskrive dit produkt. En kombination af det hele vil være en fordel.

Eksempelvis er:
Fusion Løbetights Herre – sorte
bedre end
Løbetights – sorte

Det er vigtigt at skrive det sprog dine kunder taler, og jo mere detaljeret du bliver desto bedre. Det gør det nemt for kunden og Google at placere dit produkt i søgninger, og du vil stå stærkere i konkurrencen overfor andre annoncører med samme produkter.

Det er bevist i flere studier at en god produkt titel kan give dig mange flere klik. Rigtig mange. Så god optimeringslyst. 🙂

Patrik Lazzarotto

Oplægsholder for IVAEKST og ekspertblogger på Amino og andre.
LAZZAWEB er kendt for at være et ærligt og pålideligt bureau, vores kunder har 100% indsigt. Specialeområder er indenfor Google AdWords, Google Shopping og SEO. Lazzaweb er forøvrigt Platinum avecdo partner Kontakt LAZZAWEB i dag på 71 99 71 40, eller skriv ind til kontakt@lazzaweb.dk

google-shopping-logo

Discover more articles