februar 6, 2017

Sådan strukturerer du din produktfeed til Facebook

Som Facebook-konsulent har jeg ofte arbejdet med dynamiske produktannoncer. Det første der skal styr på når man opsætter sin kampagne med målsætningen “Salg fra Produktkatalog” er, at der skal oprettes et Produktkatalog i Business Manager og indsættes feed-adressen, hvorfra Facebook skal downloade produkterne.

Det sker dog ofte at Facebook ikke vil acceptere et produktfeed af webshoppen fra Google Merchant, fordi det ikke indeholder de nødvendige felter som Facebook kræver. Desuden vil nogle webshops gerne inkludere nogle ekstra felter i deres feed til Facebook, fordi produkter skal være stærkt segmenteret i annoncerne.

Hvis du vil generere et unikt feed til Facebook, hurtigt og nemt, så anbefaler jeg dig at tilmelde dig avecdo – helt gratis. Hvis du gerne selv vil specialudvikle dit feed, så kan du i denne artikel finde specifikationer og anbefalinger til hvad dette skal indeholde.

Selvom viden omkring Facebook’s produktfeed er teknisk af natur, så er det relevant viden at beside for enhver Facebook-annoncør og webshop-ejer. Du behøver ikke at være ekspert, men en generel viden om hvordan feeds er bygget til Facebook, vil gøre dit arbejde lettere, lade dig bygge bedre kampagner og skabe bedre resultater.

Rigtig god fornøjelse!

Facebook Produktfeed – Nødvendige felter

For at Facebook overhovedet skal acceptere dit produktfeed i første omgang, er det nødvendigt at følgende data optræder. Produkter, som ikke indeholder disse felter, vil ikke blive inkluderet i de dynamiske annoncer.

Product ID

Det ID, der er tilknyttet dit produkt, skal være tilstede i dit produktfeed til Facebook, for at disse skal kunne matches med de typer ID, der bliver sendt fra dit Facebook Pixel. På den måde ved Facebook hvilke produkter, der skal vises i annoncerne til den individuelle bruger.

Availability

Ved at inkludere tilgængeligheden for hvert produkt i dit produktfeed, kan Facebook i annoncerne, ekskludere de produkter der ikke er på lager. Hvis din webshop er af den type, der ikke bruger lagerstyring, så skal dette felt blot udfyldes med “in stock” for alle dine produkter.

Condition

Standarden for dette felt er “new”. Dog kan den også sættes til “refurbished” eller “new”. Dette er et brugbart felt for webshops, der sælger både nye og brugte varer. Disse variabler gør det muligt at differentiere mellem nye og brugte varer i annoncerne – så, lav en dynamisk annonce hvor de nye produkter vises, og en anden hvor de brugte produkter vises. Second-hand er moderne!

Description

Dette er beskrivelsen af produktet og er ofte den tekst, som bliver vist på produktsiden. Ikke desto mindre er der et max på 5000 tegn, så har du lange produktbeskrivelser, så er du nødsaget til at skrive unikke tekster til dit Facebook produktfeed. Hvis din ecommerce-løsning ikke tilbyder dette, så kan du bruge avecdo. Her kan du nemt rette beskrivelsen i hver enkelt feed som du anvender, inklusiv dit Facebook produktfeed.

Image_link

Billeder er vigtige i Facebookannoncer, da det er billederne der fanger øjet og opmærksomheden hos dit publikum. Uden at læse teksten skal man af billedet kunne aflæse det indhold som annoncen indeholder og hvorfor det er relevant for dig. De fleste “Salg fra Produktkatalog”-kampagner bruger karusselannoncer, som består af +3 produkter der vises i … ja … en karussel. For denne type af annonce er det vigtigt, at billederne er kvadratiske, altså en 1:1 ratio – og foretrukket et minimum på 600 x 600 pixels. Hvis billederne i dit produktfeed er mindre end dette, så vil de se forringet ud i annoncerne og endda risikere at Facebook afviser dem.

Link

Dette er kort fortalt linket til produktet. Det behøver vidst ingen yderligere forklaring.

Title

Titlen på produktet er en vigtig del, da denne vises under dine produktbilleder i dine karusselannoncer. Derfor vil jeg anbefale dig at investere noget tid til at redigere disse, hvis de inkluderer for meget (eller ikke-vigtig) information. Titlen skal have en max længde på 100 tegn, så undersøg om alle titler til dine produkter overholder denne regel.

Price

Prisen på produktet er også nødvendigt – og relevant at vise i annoncerne. Beløbet skal være efterfulgt af den relevante valutakode, f.eks. USD, EUR eller DKK.

GTIN, MPN eller Brand

Facebook kræver også, at det skal være muligt at identificere fabrikanten af hvert produkt gennem produktfeedet. Dette kan være i form af et Global Trade Item Number, hvilket for bøger ville være ISBN-nummeret. Hvis du sælger bildele kunne det være dit Manufacturer Part Number der skal inkluderes.

For de fleste webshops er det dog blot et brand der skal inkluderes i produktfeedet. Dette kan bruges til at segmentere produkterne, således at det kun er produkter fra et specifikt brand, der vises i annoncerne, og samtidig kan denne også blive inkluderet dynamisk i annonceteksten.

På den måde kan du bruge den samme tekst til alle annoncer – med den eneste ændring at brand-navnet automatisk ændrer sig på baggrund af det produkt der bliver vist i annoncen.

Som nævnt i begyndelsen af dette afsnit, er alle ovenstående felter påkrævet for at dit produktfeed virker til Facebook.

Nogle webshops har muligvis ikke alle de informationer på deres produkter. Jeg har arbejdet med webshops uden deciderede brands, og i de tilfælde har vi blot inkluderet ordet “none” som brand-navnet for hvert produkt. Denne teknik får Facebook til at acceptere dit feed på trods af, at de kræver denne information.

Facebook Produktfeed – Ekstra felter

Der er en række af valgfri felter som er relevante for nogle typer af virksomheder. I det følgende afsnit vil jeg forklare dem jeg finder mest relevant og hvordan de kan bruges.

Color

Lad os sige, at din webshop sælger tæpper fra forskellige brands i forskellige farver. Ved at udfylde brand-feltet kan du hurtigt lave annoncer, der kun viser annoncer fra et bestemt brand. Men måske er forbrugeren meget mere interesseret i hvilken farve som tæppet har. I det tilfælde ville det være bedre at lave annoncer baseret på farven af produktet. Du ville derfor have mulighed for at foreslå gule tæpper fra forskellige brands til mennesker der har kigget på gule tæpper på din hjemmeside – i én annonce.

Gender

Hvis du sælger parfumer og gerne vil være sikker på, at mænd ikke modtager annoncer med Burberry-parfumer til kvinder, er det en god idé at inkludere feltet “gender” i dit produktfeed. På den måde kan du vælge “Burberry” som brandet og “Men” som kønnet når du segmenterer produkterne fra dit feed inde i dit produktsæt i Business Manager. Dette kan skabe salg fordi produkterne i annoncerne er mere relevante for målgruppen.

Google_product_category

Det fleste produktfeeds bruger Google’s produkttaksonomi til at kategorisere produkterne. Dette fungerer fantastisk til at segmentere produkterne til produktsæt til brug i dynamiske annoncer på Facebook – så inkluder det felt i dit feed hvis muligt. Facebook anbefaler faktisk dette felt, men jeg har dog arbejdet med webshops, der bruger product_type til dette i stedet.

Product_type

Hvis dit feed af en eller anden grund ikke understøtter Google’s produkttaksonomi, så kan du bruge feltet product_type til at inkludere dine produktkategorier i dit feed.

Material

At opdele sine produkter i materialer kan godt virke en smule unødvendigt. Dette kan dog vise sig at være ret brugbart når du skal skrive dine annoncetekster. Hvis du sælger bukser kan du vælge at indsætte materiale-variablen i annonceteksten. F.eks.: “Oplev vores store udvalg af [material] bukser!”. Dette kan spare dig en masse tid fordi du kan bruge den samme tekst i annoncerne på trods af forskellige materialer

Sale_Price

Hvis feltet “Price” indeholder standardprisen og feltet “Sale_Price” indeholder en udsalgspris når produktet er på udsalg, så vil det være muligt at lave annoncer som kun indeholder produkter der er på udsalg.

Du laver blot et produktsæt i dit produktkatalog, som kun indeholder de produkter som har en lavere værdi i “Sale_Price” end værdien i “Price”-feltet.

Opsummering

Opsæt dit Facebook produktfeed korrekt når du vil køre dynamiske annoncer på Facebook. Nogle felter er nødvendige, hvorimod andre kan vise sig praktiske i segmenteringen af produkterne eller i tekstforfatningen af annonceteksterne. Jeg foreslår, at du overvejer hvilke felter du har brug for og derefter opsætter dit feed korrekt – specialudviklet eller gennem en service som avecdo.

Opdag flere artikler

facebook_product_feed

Discover more articles